Faciliteter

Ribe Fritidscenter råder nu over 3 store idrætshaller, samt nogle mindre aktivitetssale, mødelokaler m.m. Hertil kommer så Ribehallen, som er placeret ved Danhostel, Ribe.

Vi har “højt til loftet” og i centret er der generelt plads til begejstring – vi har rammerne til jeres næste arrangement.

Motionscenter

Vi har et topmoderne motionscenter med maskiner – primært af mærker Technogym. I centret kan du opleve en rigtig god atmosfære og træne stort set når du har lyst – se åbningstiderne andet steds på denne hjemmeside.

Motionscentret drives af Ribe Fritidscenter i et samarbejde med Klinik for Fysioterapi. Ved fysioterapeutene er der mulighed for udarbejdelse af personligt trænings program, råd og vejledning.

Vi har valgt at opdele centret i en afdeling med primært kredsløbsmasknier og maskiner uden løse vægte m.m., og så et lokale med det mere “tunge” håndvægte, OL-stænger med frie vægte m.m. Endelig er det muligt at tilkøbe “fri holdtræning” som betyder, at du som medlem kan tilkøbe fri adgang til alle de hold som Ribe Gymnastikforening udbyder (dog ikke yoga og pilates).

Der er også mulighed for at tilkøbe fri adgang til Ribe Svømmebad.

Festlokaler

Står du og mangler et lokale til din næste fest – så kontakt os – vi har lokalerne til afholdelse af fester i alle størrelser, og vi klarer alt omkring afholdelsen af netop din fest.

Vi har stor erfaring med afvikling af såvel store som mindre fester, og der er mulighed for delvist at medbringe egne drikkevarer m.m. til arrangementerne – udgangspunktet er dog at Ribe Fritidscenter leverer alt mad til arrangementet.

Opvisningshallen (hal 1)
Den anvendes primært til håndbold, gymnastik og badminton, og bruges som opvisningshal, bl.a. til håndbold af Ribe HK og til gymnastik af DGI.

Her er plads til:

  • 1 normal håndboldbane / indendørs fodbold
  • 2 mini-håndboldbaner
  • 5 badmintonbaner

Hallen kan rumme ca. 2000 tilskuere fordelt på 450 siddepladser og 1550 ståpladser.

Træningshallen (hal 2)
Hallen anvendes til alle former for boldspil, gymnastik m.m.
I hallen kan der sættes faciliteter op til publikum med et antal på ca. 300

Her er plads til:

  • 1 normal håndboldbane / indendørs fodbold
  • 2 mini håndboldbaner
  • 3 volleyballbaner på tværs
  • 1 volleyballbane på langs
  • 5 badmintonbaner
  • 2 basketballbaner (ikke fuldt opstreget)

Træningshallen (hal 3)
Hallen anvendes til alle former for boldspil, gymnastik m.m.

Her er plads til:

  • 1 normal håndboldbane / indendørs fodbold
  • 2 mini håndboldbaner
  • 2 volleyballbaner på tværs
  • 5 badmintonbaner
  • 2 basketballbaner

Hallen kan deles op i 2 afdelinger med en hejse-sænke væg, hvilket gør den ideel til såvel store som mindre arrangementer og aktiviteter.

Hal 3 er udstyret med “TELESLYNGE” anlæg, som gør den særdeles velegent til møde og konference aktivitet. Teleslyngeanlægget omfatter hele hallen (ca. 1000 m).

Springgrav (hal 3)
Hal 3 indeholder endvidere 2 springgrave og 2 stortrampoliner.
Området med springgravene og stor trampolinerne er adskilt fra hallens øvrige baneareal og kan benyttes særskilt – samtidigt med øvrige aktiviteter i den resterende del af hallen.

Multisalen
Multisalen anvendes primært til bordtennis, møde og spisearrangementer. Da salen er placeret direkte ved vores køkken og cafeteria, benyttes den ved store arrangementer som et supplement til dette. Lokalet er særdeles velegnet til festlige arrangementer.

Mødelokaler
Vi råder over 3 mødelokaler. 2 lokaler med plads til ca. 15-20 personer, samt et lokale med plads ca. 70-80 personer.

Specielt mødelokale 3 som er placeret på 1. sal med flot udsyn over området, er velegnet til festlige arrangementer.

Aktivitetslokale
Et lokale på 1. sal med ca. 80 m2 gulvareal – lokalet er velegnet til holdtræning og spinning.

Omklædning
I Ribe Fritidscentret råder vi over 16omklædningsrum. Hertil kommer 2 separate dommeromklædningsrum.

Ribe Hallen
Hallen er placeret centralt i byen ved Danhostel Ribe Vandrehjem, og benyttes derfor som aktivitetslokale af gæster på vandrehjemmet.

Herudover bruges den til idrætsaktiviteter, som f.eks. badminton og fodbold, samt til udstillinger m.m.

Klatrevæg
Ribehallen er også udstyret med en stor og udfordrende klatrevæg og er ligeledes velegnet til rulleskøjteløb.

Hør nærmere om mulighed for benyttelse af klatrevæggen og rulleskøjter.

For yderligere information og leje af Ribehallen kontaktes Ribe Fritidscenter på tlf. 7542 2562 eller Danhostel Ribe Vandrerhjem på tlf. 7542 0620.